Blomsterfrø for insekter og fugle

Udgivet d. 14-05-2018

Såningen af faunastriber er nu i fuld gang.

I dag er der sået blomsterstriber på arealer hos flere af Jysk Landbrugs landmænd. Formand Bjarne Larsen har her filmet Kresten Junker fra SAGRO, der udfører såarbejdet.

De såkaldte faunastriber etableres på initiativ af Jysk Landbrug i samarbejde med kommunerne i Billund og Vejen og de grønne organisationer. Det koster kun 1.200 kr. inkl. frø at få sået 800 meter faunastriber.

Det er første år, der etableres faunastriber i Billund og Vejen, og i år bliver det til cirka 15 km blomstrende bræmmer langs med marker spredt rundt om i kommunen. Bredden af striberne er minimum 3 meter, men de fleste vælger at få etableret 9 meter eller bredere striber.

Såningen fortsætter i de kommende dage. Du kan stadig nå at tilmelde dig hos Rasmus Filsø Løbner på tlf. 2280 8220. Ring hurtigst muligt, så vil maskinføreren forsøge at passe ordren ind i sin plan.

Faunastriber såning from SAGRO on Vimeo.