Medaljens bagside

Der er skabt en konkurrencesituation, som med rette forbitrer og frustrerer nogle husdyrproducenter.

Tekst: Bjarne Larsen, formand for Jysk Landbrug

Alle medaljer har en bagside. Sådan er det også med biogas. De nye store anlæg skaber grøn energi og bedre gylle, men de kommer samtidig til at forandre fordelingen af vores organiske gødning.
Nogle uheldige husdyrproducenter bliver (føler sig som) de store tabere.

I disse år skyder biogasanlæg op tæt på hinanden. I det vestjyske sker det i et område, der i forvejen er helt fyldt op med husdyrgødning - set i forhold til udspredningsbehovet.

For landbruget er fordelene ved biogas indlysende. Afgasset gylle er helt enkelt et langt bedre produkt end den rå gylle og dybstrøelse. Biogasgylle er bedre tilgængelig for planterne, og desuden et veldefineret produkt, fordi gylleanalyser sikrer, at man får præcis det indhold, man bliver skrevet for i gødningsplanen.

Alt sammen fint! Men vi har medlemmer, som bestemt ikke jubler.

Det er husdyrproducenter, som måske har 50 km til nærmeste biogasanlæg. For dem er det en tvivlsom forretning at blive leverandør, når gylle og dybstrøelse skal transporteres så langt. Hidtil har de afsat deres husdyrgødning til lokale planteavlere.

Men nu falder planteavlerne fra. De har fået et bedre tilbud fra biogasanlægget, som leverer returgylle - kvit og frit - og som ikke er bleg for at sende returgyllen ud på køreture på over 50 km.

Forklaringen er, at biogasanlæggene - for eksempel det nye anlæg ved Korskro ved Esbjerg, som bliver Danmarks største - modtager affald fra industri og byer, og den ekstra mængde biomasse oveni husdyrgødningen betyder, at der er mere afgasset gylle, end leverandørerne kan aftage. Biogasanlægget leverer derfor uden omkostninger til planteavlere langt væk.

Det har skabt en konkurrencesituation, der med rette forbitrer og frustrerer nogle husdyrproducenter. De bliver overbudt i kapløbet om udspredningsarealer - dybest set fordi biogasanlæggene i kraft af statsstøtte har økonomi til at køre returgyllen meget langt væk, hvis det er nødvendigt.

Det er et kæmpe dilemma. For hvorfor skulle en planteavler sige nej tak til gratis biogasgylle i stedet for at have omkostninger ved at modtage naboens svinegylle?

Husdyrproducenterne føler vel nærmest, at de bliver sparket bagi af deres egne!

Som formand påvirker det mig at se kolleger blive ramt på den måde, og hvis ikke markedskræfternes frie spil skal knuse de ramte husdyrproducenter, kræver det en eller anden form for indgriben. Landbrug & Fødevarer har valgt at sætte kræfterne ind på at påvirke de aktuelle energiforhandlinger, så det bliver slået fast, at gylle og dybstrøelse har absolut første prioritet for biogasanlæggene. Målet er at opnå, at støtten til biogasanlæggene gradueres, alt efter hvilken form for biomasse, man putter i det.

Men det er svært at tro, at alt igen kan blive som det var. Vi må anerkende, at biogasanlæggene er en god mulighed for os som husdyrproducenter, men vi må samtidig konstatere, at de har skabt en ny virkelighed.

Når nye biogasanlæg etableres, skal vi være bedre til at sikre, at landmænd får det bedste ud af mulighederne, og at den fortjeneste, anlæggene kan generere, ender i landmænds lommer.

Vi skal nemlig lære af vores fejl.

Nature Energy Korskro sætter produktionen i gang senere i år.

Bjarne Larsen, formand for Jysk Landbrug