Vanvittig valgkamp og vittige Svend Auken

Alle havde tilsyneladende glemt, at vi kun lige er kommet ud på den anden side af en coronapandemi, som – forhåbentligt – ikke vil give flere nedlukninger. Den regning er endnu ikke betalt. 

Vi måtte også lægge ører til megen kritik af landbruget, og meget af den var så usaglig, at jeg ikke vil gå ind i den her. Men en kommende CO₂e-afgift har pludselig fundet bred opbakning. Det hedder ikke længere, hvis afgiften kommer. Det hedder når. Særligt de røde partier lader til at slikke sig om munden ved udsigt til at kunne indføre en afgift, selv om ingen ved, hvordan den skal udmøntes i praksis. Det var som at pege på ”et eller andet med” og ikke ”noget” eller ”nogen”. 

For rent fagligt er man lige nu ude af stand til at skrue afgiften fagligt forsvarligt sammen. Der mangler ganske enkelt viden om, hvordan den enkelte landmand bedst kan reducere sit klimaftryk. De ord tilhører ikke mig, men derimod Lars Gårn Hansen, der er miljøøkonomisk vismand og professor ved Københavns Universitet. 

Derfor bliver det spændende at se, om regeringen lever op til løfterne om, at der må ikke indføres stramninger, der betyder, at landbrugsproduktionen flytter ud af landet. 

For lad mig gøre det meget klart: Hvis man indfører en CO₂e-afgift, så den reelt set blot er brandbeskatning af landbruget, vil der være rigtig mange af os, der lukker. Og det vil koste arbejdspladser i de egne af Danmark, som man måske let kan glemme, når man går i et supermarked i den indre by og køber sin mælk, bacon og æg.

Derfor er det mit håb, at pengene som minimum føres tilbage til landbruget ”krone for krone”, så der er penge til den grønne omstilling. 

Min frygt er, at pengene udvandes i administration og bruges på projekter som f.eks. pyrolyse og biogasanlæg, så pengene de-facto er taget fra landbruget for at støtte andre sektorer. Hvis det sker, så har man - for nu at bruge en vittig formulering af Svend Auken – pisset på landbruget, hvorefter man kan brokke sig over, at det lugter fordi man ikke leverer de ønskede reduktioner. Og så bliver det endnu sværere at levere på den aftale, vi allerede har indgået, hvad angår klima og næringsstoffer. 

Bl.a. aftalte vi at udtage 100.000 ha af den mest klimabelastende landbrugsjord. Under valgkampen voksede det tal i øvrigt til 200.000 ha, som yderligere skulle tages ud af konventionel drift, uden at skæve til omkostningerne. 

Jeg synes, at vi alle skal bidrage til at reducere klimabelastningen, og jeg stiller mig gerne forrest i køen, hvis det kan foregå på en ordentlig og forsvarlig måde. For vi skal levere på den aftale, der allerede foreligger. Det er også derfor, at ejerforeningerne bag SAGRO tidligere i år gav gratis tjek af lavbundsjorder til alle landmænd, så der kunne komme fart på den proces. Det er en udgift, som vi selv har betalt for. For en aftale er en aftale, og den ønsker vi at overholde. 

Men lige nu er der alt for mange projekter, der strander i administration, fordi man er uenige om, hvilken paragraf lavbundsjorderne hører under. Det er synd, fordi moder jord kun adlyder naturlovene. De danske paragraffer bekymrer hun sig næppe om, og det skader klimaindsatsen.

Landbruget ønsker en regering, der vil basere sine beslutninger på fakta og giver landbruget tid til at implementere kendt og kommende viden. Og særligt viden skal vi have meget mere af, hvis en CO₂e-afgift skal have en jordisk chance for at gavne klimaindsatsen.

 

Af H.C. Gæmelke
Formand