Nyhedsbrev januar 2022

Godt nytår!

 

Jeg vil gerne starte med at ønske jer alle et rigtig godt nytår. Håber at I alle er kommet godt hen over jul og nytår, og at I har kunne finde tid til at holde fri og nyde tiden i selskab med familie og gode venner. 

Vi havde håbet, at vi kunne mødes til Nytårskur i Billund fredag den 7. januar, men det stod klart for os før jul, at det ikke kunne gennemførtes.

I stedet vil jeg anbefale at I lytte med på Landbrug & Fødevares Nytårskur på torsdag den 6.  januar. Læs mere herom længere nede i nyhedsbrevet.

Vi ser nu frem mod generalforsamlingen i marts, hvor vi forhåbentligt alle kan mødes som vi plejer i  vores gode rammer i Billund.

Corona stadig sit præg på vores hverdag, selvom mange gentager at vi står et "helt andet sted" end sidste år ved samme tid.

Den historisk brede Landbrugsaftale glæder jeg mig stadig over, mens det bliver spændende hvordan udmøntning i love, bekendtgørelser og Vandplaner kommer til at fremstå. Mens der stadig er mange ubekendte faktorer, så ved vi at EU har reduceret landbrugsstøtten, og at der bliver stilles flere og nye krav til "grønne omstilling" som også vil ramme landbruget. Heldigvis har vi tilpasset og udviklet landbruget gennem generationer - og det vil vi gøre igen.

De kollektive virkemidler, der skal reducere udledning af CO2 og kvælstof til vandmiljøet, stiller nye krav til os alle om i fællesskab, at indgå frivillige aftaler om udtagning af arealer. Det bliver en stor opgave, som vi skal løse sammen med Kommunerne og vi er allerede i gang.

Vi har brug for at stå sammen og dit medlemskab af landboforeningen er afgørende for at både Landbrug & Fødevarer og Jysk Landbrug har mandat til at tale på vegne af hele erhvervet. Det er afgørende for at komme i tale med både folketinget og byrådenes nyvalgte politikere.

Tak for dit bidrag til vores politiske arbejde for landbrugets fremtid i Danmark. 

Har du lyst til at deltage i bestyrelsens fremtidige arbejde, så kontakt mig gerne. Valg til bestyrelsen sker på vores generalforsamling den 15. marts 2022. Sæt allerede nu kryds i kalenderen.

Husk på at du som medlem altid kan gribe telefonen og ringe til en fra bestyrelsen med de udfordringer du står med. Vi lytter gerne og vil gerne drive en politisk proces på de aktuelle udfordringer, som I står med derude.​

Godt nytår!   


 

Vandløbsmøde i Vejen Kommune

 

Sammen med Vejen Kommune, KHL og SLF satte vi i november fokus på vandløbsvedligeholdet i Vejen Kommune, men også på mulighederne i de lavtliggende og vandlidende arealer. Ofte er der sammenfald i mellem de dårligst afvandet arealer og de arealer, der potentielt kan udtages og blive en del af et lavbunds- eller vådområdeprojekt.

Med landbrugsaftalen fra oktober, står det klart at vi i landbruget har en bunden opgave. Vi har brug for i en fart at få gang i udtagningen af de 100.000 ha lavbundsområder, som er ét af mange elementer i aftalen.

Ikke alle 100.000 ha skal findes i Vejen Kommune, men netop Vejen Kommune har mange lavbundsarealer – faktisk omkring 3.000 ha, som vi med sikkerhed ved er tørveholdige. I Billund Kommune er det omkring 2.500 ha og i Vejle Kommune omkring 2.000 ha.


 

Online Nytårskur

 

Traditionen med Nytårskur i Jysk Landbrug har de sidste år været udfordret af corona. Vi havde håbet at kunne afholde en fysisk nytårskur med musik, bobler og taler i Billund, men det er nu desværre også aflyst. I stedet kan du følge med online, når Søren Søndergaard byder 2022 velkommen.

Torsdag den 6. januar kl. 11.00-12.30: Virtuel Nytårskur i Landbrug & Fødevarer med Søren Søndergaard, Flemming Nør-Pedersen og Morten Boje Hviid  

Lyt med når Formand for Landbrug & Fødevarer, Søren Søndergaard, Konstitueret Adm. Direktør, Flemming Nør-Pedersen og Direktør, Morten Boje Hviid gør status for året der er gået, samt kigger fremad på opgaver, muligheder og udfordringer for erhvervet i 2022.

Med tre oplægsholdere og en forventning om en masse gode spørgsmål har vi sat halvanden time af og vi ser frem til at starte det nye år på bedste vis i dette gode selskab.

Tilmelding her: https://www.seges.tv/live/72594980/636345c8b8f24f34f064


 

Kontante medlemsfordele

 

Som medlem af Jysk Landbrug og Landbrug & Fødevarer kan du benytte flere medlemstilbud. Der er et bredt udvalg af rabatter fra alt i mellem bl.a. briller, arbejdstøj, mobiltelefoni og hotelophold.

Medlemsfordelene opdateres jævnligt og de kan se alle de aktuelle medlemsfordele her


 


Formand
H.C. Gæmelke
Tlf. 22 26 42 90
hc@gaemelke.dk


Politisk chef
Ulla Bækman
Tlf. 40 40 14 66
ubh@sagro.dk