Nyhedsbrev juni 2022

Tørke og vanding

 

Du vil i den næste tid møde ovenstående banner i landbrugslandet, som fortæller om markvandingens gavnlige effekt på klimaet og CO2-udledningen.

Foreningerne bag Task Force Markvand vil signalere til de forbikørende at markvanding giver bedre udbytter og dermed mindre klimaaftryk på høstet enhed. Korte animationsfilm på Facebook viser ligeledes nødvendighed af vanding på udbytterne i vores områder, og hvordan markvand oftest hentes fra de øvre grundvandsmagasiner end vores drikkevand.

Netop nu er det meget tørt på markerne, selvom tørkeindekset er faldende. Hver dag placere DMI hele Danmark på et tørkeindeks på 0 til 10, hvor 0 er uden risiko for tørke og 10 er høj risiko for tørke.

 Tørkeindekset er i skrivende stund følgende:

  • Vejen 8,5
  • Billund 8,2
  • Vejle 7,5
  • Ikast-Brande 7,4

Vi har varslet kommunerne om den særlige situation med ekstremt tidlig tørke, og at det kan give presserende behov for korttidstilladelser til markvanding.

Er du tæt på at  have opbrugt din tilladte markvandsmængde, men har brug for mere markvand, kan du kontakte kommunens grundvandskontor og søge om midlertidig forøgelse af sin tilladelse for 2022. Men det er vigtigt, at du kan dokumentere, at der er et reelt behov. Det vil sige, at du skal have aflæst sin måler inden henvendelsen. Du skal samtidig have et realistisk bud på, hvor meget vand der er behov for i resten af markvandingssæsonen. På den måde har kommunen bedst forudsætning for, at udarbejde tilladelsen. Hvis du har spørgsmål, så tag fat i din planteavlsrådgiver.

 

Landbrugets rolle i den grønne omstilling i Billund Kommune

 

Arbejdet med Billunds klimahandlingsplan er i fuld gang. Målsætningen er 70 % CO2-reduktion i 2030 – helt i tråd med den nationale målsætning. Selv om Billund Kommune er hjemsted for mange virksomheder, så står landbruget for en stor del af CO2-udledningen. Derfor har landbruget også en væsentlig rolle i den grønne omstilling men vi har brug for partnerskaber. I maj afholdte Billund Kommune aktørmøde med fokus på landbrugets grønne omstilling og her havde vi fokus på, at landbruget ikke kan løse opgaven alene.  

 

CO2 fordelt på sektorer i Billund Kommune

  • Kemiske processer 1 %
  • Affald 1 %
  • Energi 15 %
  • Transport 19 %
  • Landbrug 64 %

 

Landbrugets udledning på forskellige kilder, fordelt med ca. 25 % til hver; dyrkning af organiske jorde, husdyrs fordøjelse, husdyrgødning stald og lager og dyrkning af landbrugsjord.  

 

Vandparkering: Vi behøver ikke opfinde den dybe tallerken

 

Jysk landbrug tog sammen med flere foreninger og en række samarbejdspartnere på studietur til Slesvig-Holsten for blandt andet at se og høre om den tyske vandhåndtering. I denne del af Tyskland, er store landområder reelt inddiget Vadehav og terrænet er mange steder kun 1-2 m over havet og mange steder under havniveauet. Det har tvunget tyskerne til at finde og etablere løsninger der kan holde bla. landbrugsarealerne tørre og dyrkningssikrer.

Igennem sindrige systemer af pumper og diger ledes vandet sikkert til Vadehavet. Ved kraftig nedbør er der detaljeret planer for, hvor og hvordan vandet skal parkeres op igennem hele vandsystemet. Alene i hele Bongsilkanalen-systemet, som ligger i det nordlige Tyskland, kan der parkeres 11 mio. m3 vand i op til 36 timer. Når vandstanden i Vadehavet tillader det, kan vandet igennem sluser og pumper igen ledes hurtigt og sikkert ud i havet.

I Tyskland har man arbejdet med vandhåndtering som en samfundsopgave i mange årtier og derfor er lovgivningen og kulturen indrettet, så de nødvendige løsninger kan implementeres. I Danmark har samfundet ikke på samme måde beskæftiget sig med vandhåndtering. Det begrænser mulighederne for tekniske løsninger i de danske vandløb – men tankerne og indretningen af vandparkeringsområderne i Tyskland skal vi lære af og bruge som fundament, når vi skal finde gode løsninger i Danmark. For en ting er sikkert – vandhåndtering- og parkering er en bunden opgave nu og langt ind i fremtiden.

 

Gratis tjek af dine lavbundsjorde

 

Foreningerne bag SAGRO har besluttet at give en hjælpende hånd til igangsættelse af flere lavbundsprojekter. Der er behov for hurtig handling nu på frivillige kollektive virkemidler. Der er forskellige puljer, som kan ansøges, og det kan være vanskeligt at få overblik over, om der er potentiale på din ejendom.

Derfor kan du nu som medlem får en gratis screening af dine arealer.

Udfyld denne formular og du vil blive kontaktet af en rådgiver: https://www.sagro.dk/faa-et-tjek-af-lavbundsjord-kun-for-medlemmer

Tilbuddet gælder "først til mølle" og så længe "lager haves".

 

Frivillige aftaler i BNBO

 

Lodsejere med en boring til almen vandforsyning (hovedsageligt vandværksboring) på deres jord, står overfor at kunne indgå frivillige aftaler om pesticidfri drift i BNBO. Aftalen skal indgås mellem lodsejer og vandværk, men kommunen skal godkende indholdet i aftalen. Som hjælp til at lette processen har SEGES Innovation i samarbejde med Danske Vandværker og DANVA udarbejdet skabeloner til aftale- og deklarationstekster. Teksterne kan bruges til at sikre, at der indgås en fair aftale for alle partnerne. Har du brug for teksten, så tøv ikke med at tage fat i os.

De frivillige aftaler skal være indgået inden udgangen af 2022, så hvis vandværket endnu ikke har rettet henvendelse til dig, så er her en opfordring til selv at være opsøgende på at få lavet en frivillig aftale. Fra 2023 vil der blive indført generelle regler med forventeligt mindre attraktive kompensationer til følge. De generelle kompensationer forventes at stille lodsejeren mindre fordelagtigt i forhold til de muligheder der er ved at indgå en frivillig aftale.

 

 

CO2-afgiften kan blive en danske særskat

 

Direktør for Bæredygtighed og Erhvervspolitisk i Landbrug & Fødevarer, Morten Bøje Hviid, har i Børsen haft et debatindlæg om konsekvenserne af en ensartet CO2-afgift på landbrugets biologiske processer. Her får du et let redigeret uddrag:

Landbruget og fødevarevirksomhederne er på det fossile område allerede omfattet af det udspil til første del af en grøn skattereform, der netop nu forhandles. Først til efteråret skal ekspertudvalget, med Michael Svarer i spidsen, vurdere fordele og ulemper ved forskellige modeller for regulering af de biologiske udledninger i landbruget.

Debatten er dog allerede i fuld gang og Kraka og Deloitte advokeret for en høj, ensartet CO2-afgift – herunder også for dansk enegang med en særskat på de biologiske udledninger.

Men der findes aktuelt ikke et alternativ til de biologiske udledninger, som dækker over levet liv og planters vækst. I energisektoren kan man udskifte kul med vind og sol. I transportsektoren kan man skifte diesel ud med strøm eller grøn gas. I landbruget arbejder man med dyr, planter og jord. Kort sagt, naturgivne biologiske processer.

En dansk særskat på de biologiske udledninger vil få store konsekvenser for de 126.000 mennesker, der er beskæftiget i og omkring landbruget. De økonomiske vismænd anslår, at en afgift på 1200 kr. pr. ton CO2 direkte vil koste 19.000 arbejdspladser i fødevareerhvervet. Et tal, der formentlig er lavt sat, men som ikke desto mindre vil ramme landdistrikter og yderkommuner hårdt.

De mange medarbejdere kan ifølge vismændene trøste sig med, at der – over tid – opstår nye job i serviceerhvervene i de større byer. Men jobtabet bliver efter al sandsynlighed permanent i de egne af Danmark, hvor høj friværdi er et storbyfatamorgana, og hvor prisstigningerne på varme og fødevarer i forvejen mærkes endog meget tydeligt.

Det er ikke bare et privat problem for de mennesker, der måtte rammes direkte. Landbrugskomplekset er efter medicinalindustrien den mest indbringende branche i Danmark, når det gælder vareeksport. Sådan har det været gennem århundreder. Fødevareproduktion er bogstaveligt talt en stor del af det, vi lever af.

Fødevareproduktion faktisk tjener et selvstændigt formål, der ikke bare handler om at tjene penge, men om at sikre mad på bordet. Især i disse tider, hvor fødevareforsyning også er sikkerhedspolitik.

Læs hele debatindlægget her.

 

Kontante medlemsfordele

 

Som medlem af en landboforening har du nu mulighed for at opnå ekstra gode priser i L&F Fordelshoppen. 

Brugernavn og adgangskode er vedhæftet i mailen med dette nyhedsbrev.

Du kan se alle medlemsfordelene her.

 


Formand
H.C. Gæmelke
Tlf. 22 26 42 90
hc@gaemelke.dk

Politisk chef
Ulla Bækman
Tlf. 40 40 14 66
ubh@sagro.dk